Christianias Historie samlet, redigeret og fortalt af Michael Perlmutter - perlmutter69@yahoo.se

 Christiania
 også kaldet Fristaden Christiania  eller blot "Staden"

- er et område i bydelen Christianshavn i KÃøenhavn med et areal på ca. 34 hektar og ca. 1.000 beboere.
Det er et slags Kollektivistisk Anarkistisk, Socialistisk Anarkistisk fristed, hvor alle som bor der kan være med til at bestemme hvad der skal ske.
Området blev besat af slumstormere i 1971 og har siden været styret som et slags kollektiv, men har intet officielt anerkendt selvstyre.
Christiania består af den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne, det tidligere ammunitionsarsenal samt en del af Christianshavns Vold, et areal på ca. 34 hektar med ca. 1000 beboere.
(Den 15. maj 2001 var der 915 registrerede beboere).











Christianias flag og de tre gule prikker kommer fra prikkerne over de tre i'er i Christiania.
Christiania er Københavns næststørste turistattraktion, og har årligt omkring 1 million besøgende gæster.
Christiania-loven fra 1989 muliggjorde at planlægningen af området kunne sortere under forsvarsministeriet i stedet for kommunen. Loven blev ændret i 2004 for at muliggøre omdannelse af den historiske vold til et rekreativt område og for at udvikle resten af Christiania til et blandet bolig- og erhvervsområde.
Indtil 2004 havde handel med hash fundet sted åbenlyst, men den blev standset, dels af beboerne selv den 4. januar 2004, dels ved en stor politiaktion 16. marts 2004.
Hashhandelen blev snart genoptaget i samme omfang som tidligere.
Siden har forholdet mellem myndighederne og Christiania været præget af konfliktfyldte forhandlinger.



18. maj 1971


Historie
Forsvarskommandoens kaserner og ammunitions arsenal på Baadsmandsstræde kaserne i perioden 1967-1971.
Det var en del af de myndigheder,der ingen planer havde for fremtidig brug af kasernen.
Folk i de tilstødende kvarterer så kaserneområdet og tænkte at det kunne bruges som åbent rum for de omkringliggende tætbyggede kvarterer.
Den 18. maj 1971 væltede en gruppe mennesker så plankeværket tæt på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej ned, og etablerede en byggelegeplads til kvarterets børn.
I løbet af sommeren og efteråret 1971 flyttede en del besættere ind og tog flere kasernebygninger i brug, og området har siden været styret som en slags kommune, men har ikke et officielt anerkendt selvstyre.
(Den 15. maj 2001 var der 915 registrerede beboere).
Den 26 september 1971 er Fristaden Christiania's fødselsdag.

Et af formålene med Christiania blev formuleret og gælder stadig:

"Christiania's mål er at opbygge et selvstændigt samfund, hvor hver enkelt frit kan udtrykke sig under ansvar overfor fællesskabet.
Dette samfund skal være økonomisk selvbærende, og de fælles mål skal hele tiden gå på at vise, at den mentale og fysiske forurening kan afværges."
Således formuleret af Sven, Kim, Kim, Ole og Jacob med ret til forbedringer. 13/11 - 1971.




1976


2006




Christianias Målsætning

Målsætningen har christianitterne levet efter siden oprettelsen i 1971.
Fem andre, store ændringer er kommet til senere: Ingen hårde stoffer pga. junkblokaden, ingen rygmærker pga. problemet med Bullshit, ingen våben, vold eller handel med bygninger eller boliger.


Christiania blev stiftet i 1971, da en gruppe beboere fra Christianshavn lavede hul i hegnet til den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne, fordi de ønskede en legeplads til deres børn.
I årevis prøvede myndighederne halvhjertet at fjerne christianitterne, men det lykkedes aldrig, blandt andet på grund af massiv folkelig opbakning.
Det var kun muligt at komme ind på området ad to indgange, og Christiania er en bilfri by, hvor privat kørsel ikke er tilladt.
I dag ejer Christianias beboere og virksomheder omkring 130 biler, der kun i begrænset omfang må parkeres på området. I yderområderne af Christiania har christianitterne etableret ca. 100 parkeringspladser.





Christiania er kendt for Pusher Street, hvor hash forhandles åbenlyst.
Internt på Christiania opfattes hash ikke som et forbudt rusmiddel, mens brug eller salg af hårde stoffer ikke tolereres.
Pusher Streets salg har ført til flere konfrontationer med politiet og en række politirazziaer, hvor der typisk konfiskeres større kontantbeløb og i enkelte tilfælde vÃ¥ben.
I januar 2004 valgte pusherne at stoppe den åbenlyse hashhandel.
Siden har politiet gennemført en stribe


razziaer for at stoppe al hashhandel på Christiania. Konsekvensen har været, at hashhandlen er blevet bredt ud til andre bydele.
Hvorvidt handlen med hash er blevet reduceret, lader sig ikke undersøge.
Som følge af politiindsatsen omkring 2004 er der blevet indgivet en større mængde klager om politiet. Klagerne omhandler primært politibrutalitet, overskridelse af tidsrammen for en rimelig tilbageholdelse og uberettet tilbageholdelse.




Normalisering






Folketinget har vedtaget, at Christiania skal "normaliseres" og staten har i 2004 godkendt en omfattende lovændring også kaldet Christianialoven,*) der skal fremme normaliseringsprojektet.
Slots- og Ejendomsstyrelsen (herefter SES) har fået opgaven at lave en plan for normaliseringen og at overvåge, at christianitterne overholder det byggestop, som Christianialoven har medført.
Det har medført, at mange christianitter ikke har kunnet udføre forbedrende arbejder på deres boliger. Samtidig har Christiania ikke kunnet udføre en hel del af de kulturelle projekter og indslag som Christiania ellers er kendt for; i 2005 blev Christianias Cirkus lukket og fjernet af politiet på foranledning af SES, ligesom christianitterne flere gange har fået afslag på gennemførelse af boligsociale projekter, herunder en konkurrence i samarbejde med Arkitektskolen om økologisk bæredygtige fremtidige boformer.
*) Christianialoven (egentlig: Lov om anvendelse af Christianiaområdet) er en dansk lov, der blev vedtaget af Folketinget i 1989.
Loven har til formål at lovliggøre anvendelse af Christiania i overenstemmelse med landsplandirektivet og lokalplanen for området og fastslår hvilke betingelser, der er for anvendelsen, herunder at der ikke må bygges nyt på grunden. Ofte omtales loven af kritikerne som et instrument i statens normalisering af fristaden. Loven betød samtidig, at det er Forsvarsministeriet og ikke som hidtil Københavns Kommune, der er ansvarlig for planlÃæningen af området.
Loven blev ændret i 2004.

Christiania skulle nedrive de første 50 huse 1. februar 2007 som et led i normaliseringsprojektet.
Christiania havde anlagt sag mod staten for at få fastslået om christianitterne har vundet hævd på området.
Sagen førtes med opsættende virkning, og christianitterne håbede på den måde at hindre, at en nedrivning skete, før en egentlig afgørelse af ejerforholdene var på plads.
Ved Østre Landsrets dom af den 26. maj 2009*) tabte christianitterne imidlertid sagsmålet, idet landsretten afviste, at der var vundet hævd på området.
*): VERDENS LÆNGSTE FODNOTE
Under sagerne havde Fællesskabet Fristaden Christiania rejst krav om, at Den danske Stat repræsenteret af Slots- og Ejendomsstyrelsen skulle anerkende, at Fællesskabet havde en uopsigelig ret til at benytte Christianiaområdet.
I anden række gjorde Fællesskabet gældende, at den opsigelse af deres ret til at benytte området, som fandt sted efter ændringen af Christianialoven i 2004, var ugyldig eller skulle ske med et væsentligt længere varsel end de 1½ år, som Ejendomsstyrelsen havde givet.
Derudover gjorde ca. 700 individuelle beboere og virksomheder på Christiania gældende, at opsigelsen ikke var bindende for dem. En del af beboerne havde desuden anført, at de havde opnået egne rettigheder til dele af området, herunder bl.a. ved hævd, uafhængigt af statens og FÃælesskabets aftaler.
Fællesskabet og beboerne henviste under sagen dels til statens meget langvarige accept af deres benyttelse af området, dels til en række udtalelser fremsat af forskellige ministre i Folketinget, der gav udtryk for, at Christiania kunne fortsætte uden tidsbegrænsning. Endvidere henviste FÃælesskabet og beboerne til nogle såkaldte rammeaftaler om benyttelsen, der blev indgået mellem Christianias Kontaktgruppe og Forsvarsministeriet fra 1991 og flere gange blev fornyet, først årligt og siden for flere år ad gangen.
Ejendomsstyrelsen henviste til, at det til stadighed har været anerkendt, at området tilhører staten, og at Højesteret i 1978 fastslog, at Fællesskabet ikke havde særlige rettigheder. Fællesskabet fik i 1979 besked på, at benyttelsen ville blive accepteret indtil videre, men kunne opsiges med 6 måneders varsel. De aftaler, der senere blev indgået, var alle indgået for en tidsmæssigt begrænset periode, og indeholdt ingen garantier mod opsigelse. Derfor måtte staten også kunne opsige brugen, når den sidste aftale udløb, hvilket var i 2004. Det varsel, der var meddelt, var tre gange så langt som lovet og i praksis væsentligt længere, fordi der efterfølgende er udstedt tilladelser til langt de fleste beboere og virksomheder, der gør det muligt for dem at benytte arealerne i endnu længere tid.
Landsretten gav Ejendomsstyrelsen medhold. Landsrettens begrundelse er gengivet i det følgende.
Punkt 1 i begrundelsen vedrører spørgsmålet om uopsigelig brugsret, punkt 2 spørgsmålet om opsigelsen og varslets længde, punkt 3-7 vedrører de krav, der var rejst af de forskellige individuelle beboere og virksomheder.
Landsrettens begrundelse og resultat,
1. Fællesskabet Christianias principielle påstand
Ved Højesterets dom af 2. februar 1978 blev det fastslået, at Fællesskabet Christiania ikke på daværende tidspunkt havde erhvervet rettigheder, herunder ej heller brugsrettigheder over Christianiaarealet, der kunne føre til, at Forsvarsministeriet var afskåret fra at forlange området rømmet af beboerne.
Af daværende forsvarsminister Poul Søgaards udtalelser i Folketinget den 8. februar 1978 fremgår, at Christianias beboere kunne forvente at anvende området i yderligere 2-3 år indtil et nybyggeri kunne påbegyndes. Ministeren anførte herunder, at der var tale om en midlertidig forlængelse af den nuværende benyttelse. Ved den såkaldte plakat af 1. juni 1979 blev det meddelt Christianias beboere, at den hidtidige benyttelse af Christiania-området kan fortsætte på nærmere fastsatte vilkår, indtil beboerne af forsvarsministeriet får meddelelse om, at arealet skal bebygges eller anvendes på anden måde. Der vil blive givet beboerne meddelelse om fraflytningstidspunktet med et varsel på 6 mÃåeder ved bekendtgørelse i statstidende. Efter indholdet af Højesterets dom sammenholdt med de ovennævnte tilkendegivelser fra forsvarsministeren finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Fællesskabet Christiania ikke forud for plakaten af 1. juni 1979, eller alene på grundlag af dennes indhold, har erhvervet uopsigelig brugsret over Christianiaarealerne, der går ud over, hvad der følger af Plakatens indhold. Det forhold, at Christiania ikke efter afsigelsen af Højesterets dom blev ryddet, ændrer ikke herved, idet Fællesskabet Christianias ret til foreløbig at blive på arealet blev tilsagt ved Plakaten.
Spørgsmålet er herefter, om der i perioden fra 1979 til indgåelsen af rammeaftalen i 1991 er tilsagt Fællesskabet Christiania en brugsret som påstået, eller om brugsret i samme periode er erhvervet af Fællesskabet på anden måde.
Af daværende miljøminister Erik Holst's redegørelse af 9. marts 1982 om Christiania til Folketinget, som Folketingets flertal tog til efterretning, fremgår bl.a., at regeringen gerne så, at de mest bæredygtige aktiviteter på Christiania kunne indgå i en kommende plan for arealernes anvendelse. Af ministerens redegørelse fremgår endvidere, at regeringen under visse forudsætninger, herunder lovliggørelse af bygninger og installationer, ville arbejde for en fremtidig anvendelse af området i en proces, der forløber sideløbende med og integreret i et forsøg på at ædre Christianiasamfundet.
Miljøministeren udtalte i samme forbindelse på direkte forespørgsel, at regeringen ikke gik ind for en rømning af Christiania.
Det fremgår af Ole Lykke Andersens forklaring, at miljøministeren i marts 1982 under et møde med beboere på Christiania udtalte, at Christiania kunne fortsætte på ubestemt tid, på betingelse af at der skete en løbende lovliggørelse.
I november 1982 udtalte daværende forsvarsminister Hans Engell, at den tidligere miljøministers redegørelse til Folketinget i marts samme år indebar, at Christiania uden nogen tidsbegrænsning kunne fortsætte, hvis en række nærmere beskrevne forudsætninger opfyldtes.
Af betænkningen i forbindelse med beslutningsforslag B 42 af 6. maj 1986 fremgår bl.a., at flertallet opfordrede regeringen til at sørge for, at der blev indgået en brugsretskontrakt mellem forsvarsministeriet og Christiania, der skulle indeholde en række nærmere opregnede bestemmelser, herunder om betaling af løbende udgifter og senere husleje.
Forud for vedtagelsen af christianialoven, lov nr. 399 af 7. juni 1989, udtalte daværende forsvarsminister Knud Enggaard i Folketinget, at der på intet tidspunkt var givet beboerne garanti for, at de kunne forblive på området. Af lovens § 3 fremgår bl.a., at forsvarsministeren kan tillade, såvel at bygninger opføres, som at de ombygges eller nedrives, at forsvarsministeren kan stille vilkår herfor og kan tilbagekalde tilladelser, samt at forsvarsministeren kan træffe bestemmelse om anvendelse af bygninger og arealer. Af lovens § 4 fremgår bl.a., at forsvarsministeren kan lade personer, der ikke fjerner sig fra nærmere angivne bygninger, fjerne. Af lovens § 6 fremgår bl.a., at forsvarsministeren uden retskendelse har adgang til bl.a. bygninger. Efter indholdet af loven og dennes forarbejder må det således lægges til grund, at lovgiver ikke ved lovens vedtagelse var af den opfattelse, at Fællesskabet havde erhvervet rettigheder, der på nogen måde kunne indskrænke Forsvarsministeriets adgang til i fuldt omfang at udøve en ejers råden over Christiania. Det forhold, at loven giver ministeren mulighed for at udstede individuelle tilladelser, taler yderligere imod, at der skulle eksistere nogen kollektiv brugsret, der kunne være uforenelig hermed. De af Fællesskabet påberåbte, i det væsentlige meget generelt formulerede udtalelser i Folketinget, var alle knyttet til opfyldelse af en række bredt beskrevne betingelser herunder bl.a. lovliggørelseâ, og var ikke henvendt til Fællesskabet, men til Folketinget. Landsretten finder ikke, at Fællesskabet på denne baggrund har haft grund til at antage, at man fra Folketingets eller regeringens side i tiden forud for indgåelsen af rammeaftalen i 1991 herved havde tilsagt Fællesskabet en uopsigelig og i det væsentlige vederlagsfri brugsret til Christianiaarealerne. Det kan ikke føre til et andet resultat, at daværende miljøminister Erik Holst under et møde på Christiania måtte være fremkommet med udtalelser svarende til dem, han havde fremsat i Folketinget. Indtil vedtagelsen af christianialoven var det derfor fortsat plakaten af 1. juni 1979, der udgjorde det retlige grundlag for Fællesskabets benyttelse af arealet. Der er heller ikke i det, som Fællesskabet i øvrigt har anført om denne periode, baggrund for at statuere, at en sådan ret på andet grundlag er erhvervet af Fællesskabet forud for rammeaftalen af 1991.
Spørgsmålet er herefter, om en uopsigelig brugsret kan statueres på grundlag af rammeaftalen og forlængelserne heraf i perioden fra 1991 til 2004.
Forud for indgåelsen af rammeaftalen i 1991 havde Christianiasekretariatet og Styringsrådet indrykket en artikel i Ugespejlet nr. 41, 1990, hvoraf fremgik, at Fællesskabet på visse betingelser kunne opnå ret til at benytte arealerne. Under forhandlingerne mellem Fællesskabets repræsentanter og Christianiasekretariatet tilkendegav sidstnævnte, at en aftale ikke kunne indgås med en varighed af 99 år, men måtte indgås for foreløbig et eller to år. Christianiasekretariatet anførte i et brev af 16. august 1991 til Fællesskabets kontaktgruppe, at den almindelige revisionsbestemmelse i aftalen bl.a. skulle sikre, at ingen blev forledt til at tro, at aftalen gjaldt for evigt. Dommer Niels Viltoft gjorde i et notat af 26. august 1991 Kontaktgruppen opmærksom på, at Forsvarsministeriet efter hans vurdering havde kompetence til at fastsætte de tidsmæssige vilkår, der skulle gælde for Fællesskabets brugsret. Det fremgår af Kontaktgruppens følgebrev af august 1991 til beboerne, at Kontaktgruppen var opmærksom på, at regeringen efter loven kunne enten nedlægge eller sikre Christiania.
Disse forudgående tilkendegivelser må sammenholdes med rammeaftalens ordlyd. Af denne og de dertil knyttede bilag fremgår bl.a., at beboernes brugsret til Christiania bekræftes. Det fremgår endvidere, at aftalen må betragtes som et eksperiment, og der er flere bestemmelser om løbende revision og om aftalens implementering i praksis. Forsvarsministeriets tilslutning blev ved departementschef Michael Christiansens påtegning af 10. oktober 1991, mod hvilken der som anført af Ejendomsstyrelsen ikke blev rejst indsigelse fra Fællesskabets side, betinget af yderligere præcisering af en række punkter og med klar tilkendegivelse af, at aftalen i modsat fald ville bortfalde ved udgangen af 1991. Dette blev gentaget af Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse udsendt samme dag. Af samme pressemeddelelse fremgår, at aftalen gav Christianitterne ret til at bebo området, såfremt en række betingelser opfyldtes. Efter yderligere præciseringer fra Fællesskabets side i december 1991 godkendte Forsvarsministeriet ved departementschefens påtegning af 30. januar 1992 aftalen for 1992.
De efterfølgende aftaler for 1993, 1994 og 1995 indeholder årstalsangivelser og Fællesskabet har selv under forhandlinger accepteret dette, jf. således f.eks. de af Fællesskabet udarbejdede Forslag til bilag i rammeaftale for 1995. Såvel den i 1996 som den i 1999 indgåede rammeaftale indeholder en udtrykkelig tidsbegrænsning.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at fortolke rammeaftalerne anderledes end, hvad der følger direkte af aftalernes ordlyd, således at der i det hele var tale om tidsbegrænsede aftaler.
Det fremgår af christianialovens § 3, at de af forsvarsministeren meddelte tilladelser til anvendelse af såvel bygninger som arealer kan tidsbegrænses, og at der kan stilles vilkår for tilladelserne. Det fremgår endvidere af Forsvarsministeriets påtegning af 11. februar 1994 på rammeaftalen for 1994, at ministeriet forbeholdt sig at anvende lovens sanktioner. Muligheden for anvendelse af lovens sanktioner er på ny fremhævet af ministeriet i brev af 15. januar 1996 til Kontaktgruppen.
Den omstændighed, at Christianiasekretariatet og dermed Forsvarsministeriet ved formuleringen af rammeaftalen i 1991 og ved de efterfølgende aftaler bevidst valgte at acceptere, at aftalerne indeholdt en bestemmelse om, at beboernes brugsret bekræftes, kan herefter ikke føre til, at Fællesskabet kan anses for ved rammeaftalerne at have erhvervet en uopsigelig brugsret.
Herefter frifindes Ejendomsstyrelsen for Fællesskabet Christianias principale påstand.
2. Fællesskabet Christianias subsidiære påstand
Indledningsvis bemærkes, at det af Fællesskabet er ubestridt, at Christianiaarealerne tilhører staten. Ved afgørelsen af, om opsigelsen er berettiget, og om det opsigelsesvarsel, der er meddelt Fællesskabet, er tilstrækkeligt, kan landsretten derfor alene tage hensyn til, hvad der følger af gældende lov og indgåede aftaler, således som også anført i præmisserne til Højesterets dom af 2. februar 1978.
Fællesskabet har støttet den subsidiære påstand på, at Ejendomsstyrelsen skulle have begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med opsigelsen, særligt ved manglende høring og manglende selvstændig sagsbehandling, at opsigelsen er usaglig, samt endelig, at det meddelte opsigelsesvarsel på 1½ år er for kort.
Det fremgår af den opsigelse, Ejendomsstyrelsen indrykkede den 30. juni 2004 i Statstidende og tilsendte Kontaktgruppen, at opsigelsen fandt sted med hjemmel i § 3, stk. 1, i christianialoven, således som denne bestemmelse er formuleret efter ændringen ved lov nr. 431 af 9. juni 2004.
Lovbestemmelsen indeholder efter sin ordlyd utvivlsomt hjemmel til at opsige brugsrettigheder. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at dette er formålet med bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, s. 7064-7065, hvoraf tillige fremgår, at det er hensigten at den kollektive ordning bringes til ophør pr. 1. januar 2006. Lovforslaget har været fremsendt til Kontaktgruppen til høring, og Kontaktgruppen har såvel skriftligt som mundtligt fremsat bemærkninger hertil.
Lovbestemmelsen forudsætter ikke hverken efter sin ordlyd eller efter forarbejderne anvendelse af en særligt angivet fremgangsmåde forud for eller ved opsigelse af brugsrettigheder bortset fra, at der skal gives et passende varsel. Det er således særligt ikke forudsat, at der skal ske høring af de berørte, eller at en bestemt sagsbehandlingsmæssig fremgangsmåde skal anvendes af den ansvarlige myndighed.
Landsretten finder herefter ikke, at Ejendomsstyrelsen ved den stedfundne opsigelse, der er baseret på en utvetydig lovhjemmel, har tilsidesat væsentlige forvaltningsretlige grundprincipper eller i øvrigt har begået fejl, der kan føre til, at de afgivne opsigelser er ugyldige. Dette gælder uanset, om Fællesskabets udøvelse af brugsretten frem til udløbet af den sidste rammeaftale kan antages at have hvilet på en offentligretlig tilladelse. Landsretten har endvidere, da opsigelsen har haft klar lovhjemmel og er sket som foreskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, ikke grundlag for at tilsidesætte opsigelsen som usaglig.
Udgangspunktet for fastsættelsen af et opsigelsesvarsel for brugsretten må antages at være den 6 måneders frist, der er meddelt beboerne på Christiania ved plakaten af 1. juni 1979. Ved de senere rammeaftaler må denne frist anses for at være fraveget i hvert fald for aftalernes løbetid.
Statens meget langvarige accept af den stedfundne anvendelse af arealerne må føre til, at et længere varsel må fastsættes. Det må omvendt tages i betragtning, at opsigelse først er afgivet ved udløbet af den seneste rammeaftale, og at Fællesskabet forud herfor var bekendt med, at denne ikke ville blive forlænget. Ved afgørelsen af, om det meddelte opsigelsesvarsel kan anses for tilstrækkeligt, må der endvidere tages hensyn til, at aftaleforholdet adskiller sig fra en almindelig privatretlig aftale derved, at beboerne ikke betaler husleje. Det må endvidere tillægges betydning, at christianialoven forudsætter en efterfølgende overgangsperiode pÃ¥ 2-5 år med udstedelse af individuelle brugstilladelser, ligesom der er mulighed for, at beboerne kan anmode om anvisning af erstatningsbolig og dækning af omkostninger ved flytning. I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten ikke, at det kan fastslås, at Fællesskabet Christiania har retskrav på et længere varsel end det af det af Ejendomsstyrelsen fastsatte varsel, der svarer til det varsel Folketinget forudsatte ved vedtagelsen af lov nr. 431 af 9. juni 2004. Ejendomsstyrelsen frifindes herefter tillige for Fællesskabets subsidiære påstand.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til Ejendomsstyrelsens subsidiære påstand om afvisning.
3. Sagsøgerne Arne Viggo Mogensen Nyborg (7), Sally-Merete Klixbull (101), Charles Jaques Lami (226), og Grete Christensen (594)
Da ovennævnte sagsøgere alle er afgået ved døden efter sagens anlæg, og da dødsboerne er afsluttet ved boudlæg, afvises sagen for deres vedkommende, idet de herefter ikke kan optræde som procesparter.
4. Sagsøgerne Richardt Thomas Lionheart m.fl.s påstande I.1.A, I.1.B og I.2
De tidligste, oprindelig ubestridt ulovlige, indflytninger på Christiania fandt sted i 1971.
Den 1. april 1976 indgav Forsvarsministeriet begæring til fogedretten i København om, at alle beboere på Christiania skulle udsættes. Ved Østre Landsrets dom af 10. februar 1977 blev det bl.a. bestemt, at fogedforretningen kunne fremmes. Landsrettens dom blev i det omfang den var anket stadfæstet af Højesteret ved dommen af 2. februar 1978. Uanset om den for en hævdserhvervelse nødvendige tidsperiode kan anses for at være påbegyndt allerede i 1971, er denne således for alle daværende beboeres vedkommende afbrudt ved retsskridt. En ny hævdsperiode kan derfor tidligst anses for påbegyndt efter afsigelsen af Højesterets dom.
Plakaten af 1. juni 1979 fremkom relativt kort efter Højesterets dom og blev indrykket i Statstidende. Af Plakaten fremgår en række betingelser for anvendelsen af området samt krav om betaling, og der angives et varsel for eventuelt krav om fraflytning. Som sagen foreligger oplyst for landsretten, må det lægges til grund, at Plakatens indhold er meddelt beboerne på Christiania på effektiv måde.
Rammeaftalen af 1991 er indgået mellem repræsentanter for Forsvarsministeriet og Kontaktgruppen på Fællesskabet Christianias vegne. Som supplement til rammeaftalen er i 1996 indgået aftaler mellem Forsvarsministeriet, Fæstnings- og Natursekretariatet og Kontaktgruppen, indeholdende detaljeret regulering af byggeriet, herunder om anvendelsen af individuelle, navngivne bygninger. Efter det oplyste om forløbet af forhandlingerne, herunder de på Christiania gennemførte drøftelser og høringer og efter det oplyste om Christianias såkaldte konsensusdemokrati, har de relevante myndigheder kunnet gå ud fra, at aftalerne var indgået med personer, der i nødvendigt omfang kunne forpligte såvel Fællesskabet Christiania som Christianias beboere. Da benyttelsen af Christiania således i hvert fald siden 1991 har hvilet på en udtrykkelig aftale mellem Christiania og Forsvarsministeriet, må en eventuel påbegyndt hævdserhvervelse anses for afbrudt senest fra indgåelsen af den første rammeaftale. Det er herefter ikke afgørende, om plakaten af 1979 eller indholdet af eller forarbejderne til lov nr. 399 af 7. juni i 1989 kan føre til udelukkelse af hævd.
Da benyttelsen herefter i hvert fald siden 1991 har hvilet på en aftale, kan erhvervelse af ejendomsret eller brugsret ved hævd ikke finde sted.
Sagsøgerne har subsidiært til støtte for påstand I.1.B og til støtte for påstand I.2 anført, at de på andet grundlag end hævd har erhvervet en tidsubegrænset uopsigelig brugsret eller en brugsret, der kan opsiges med et varsel på 30 år, subsidiært et kortere varsel. Sagsøgerne har herved navnlig henvist til Ejendomsstyrelsens erklæringer og meddelelser forud for rammeaftalen af 1991, samt rammeaftalens indhold og anført, at det var tilsigtet, at brugsforholdene skulle være tidsubegrænsede og uopsigelige.
Af de grunde, der er anført ovenfor under pkt. 1 og pkt. 2 vedrørende Fællesskabet Christianias påstande, kan det ikke antages, at de individuelle sagsøgere ved rammeaftalen eller ved tilkendegivelser forud herfor har opnået videregående rettigheder end Fællesskabet.
Ejendomsstyrelsen frifindes derfor for disse påstande.
5. Sagsøgerne Richardt Thomas Lionheart m.fl.s påstand II
Som anført under pkt. 1 lægger landsretten til grund, at sagsøgernes anvendelse af Christianiaområdet i perioden fra 1979 og indtil den første rammeaftale hvilede på plakaten af 1. juni 1979.
Ingen af sagsøgerne har påberåbt sig at have indgået individuelle lejeaftaler i tiden forud for rammeaftalen af 1991.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 399 af 7. juni 1989, at beboernes anvendelse af området ikke på noget tidspunkt har været omfattet af lejelovgivningen, og at brugs- eller lejeforhold omfattet heraf ikke fremtidig ville kunne etableres, jf. Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 5491 ff., Almindelige bemærkninger afsnit 3. Hverken rammeaftalernes indhold eller de individuelle tilladelser, der blev meddelt frem til 2004, kan føre til, at disse kan betragtes som individuelle lejeaftaler indgået med enkelte sagsøgere i strid med de klare intentioner bag loven.
De af Ejendomsstyrelsen udstedte tilladelser efter anmeldelsen af rettigheder i 2005 indeholder klare og utvetydige forbehold i henseende til såvel varigheden som karakteren af de anmeldte rettigheder, idet det bl.a. anføres, at der er tale om midlertidige brugstilladelser. Landsretten finder herefter ikke noget grundlag for at antage, at sagsøgernes anvendelse af lokaliteter på Christiania er omfattet af lejelovgivningen. Ejendomsstyrelsen frifindes herefter for denne påstand.
6. Sagsøgerne Richardt Thomas Lionheart m.fl.s påstand III og IV og sagsøgerne Anita Andersen m.fl.s påstand I
Den seneste rammeaftale, der blev underskrevet af parterne i juni 1999, udløb efter sin ordlyd den 1. juli 2004. Sagsøgerne er ved lov nr. 431 af 9. juni 2004 og ved Ejendomsstyrelsens administration heraf tillagt et væsentligt længere varsel, end der følger af plakaten af 1979. Sagsøgerne har, som anført af Ejendomsstyrelsen, ikke ud fra Plakatens eller rammeaftalernes indhold, eller på grundlag af lov nr. 399 af 7. juni 1989 haft nogen berettiget forventning om, at der ikke kunne ske ændringer i benyttelsen af arealer og bygninger.
Lov nr. 431 af 9. juni 2004, der er gyldigt vedtaget, indeholder som anført ovenfor under pkt. 2 en utvetydig hjemmel til at bringe eksisterende rettigheder til ophør og til at iværksætte tiltag med henblik på en ændret administration af Christiania.
Herefter, og i øvrigt af de grunde der er anført ovenfor under pkt. 2 vedrørende længden af opsigelsesvarslet, finder landsretten ikke, at de enkelte sagsøgere kan opnå en bedre retsstilling end Fællesskabet ovenfor antages at have.
Landsretten bemærker endvidere, at Ejendomsstyrelsen og tidligere Fæstnings- og Natursekretariatet i et efter det oplyste begrænset antal tilfælde, har udstedt byggetilladelser, tilladelser til renovering og lignende til individuelle sagsøgere, ligesom myndighederne i visse tilfælde bl.a. i udviklingsplanerne har accepteret faktisk benyttelse, herunder benyttelse indtil naturlig fraflytning. Der er tale om enkelte, individuelle tilladelser, baseret på det system til regulering af forholdene på Christiania, der var forudsat ved rammeaftalerne og ved såvel den oprindelige christianialov som efter lovændringen. Udstedelsen af disse tilladelser og godkendelser kan derfor ikke føre til, at sagsøgerne eller enkelte af disse opnår yderligere rettigheder end forudsat ovenfor.
Herefter frifindes Ejendomsstyrelsen for disse påstande.
7. Sagsøgerne Anita Andersen m.fl.s påstande II-III
Ifølge sagsøgerne vedrører denne påstand bl.a. de sagsøgere, der har fået afslag på deres anmeldelse af brugsret eller ikke har fremlagt bilag under sagen. Sagsøgerne har ikke vedrørende disse to grupper af sagsøgere anført eller godtgjort særlige omstændigheder, der medfører, at de har en bedre retsstilling end ovenfor er antaget for de øvrige, individuelle sagsøgere.
Af de ovenfor under pkt. 6 anførte grunde frifindes Ejendomsstyrelsen derfor tillige for disse påstande.
8. Sagsomkostninger
Efter sagernes baggrund og karakter, herunder at der er tale om principielle spørgsmål, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.

T h i - k e n d e s - f o r - r e t :

For så vidt angår sagsøgerne Arne Viggo Mogensen Nyborg (7), Sally-Merete Klixbull (101), Charles Jacques Lami (226) og Grete Christensen (594) afvises sagen.
I øvrigt frifindes Den danske Stat ved Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.


SES og CA's forhandlingsgruppe kom herefter med en model til et fremtidigt Christiania, med boligforeningen KAB og fonden Realdania i ryggen, men forhandlingerne førte ikke til enighed.



Den 18. februar 2011 stadfæstede Højesteret Landsrettens dom, derved er det endeligt afklaret, at staten har ejendoms- og brugsretten til området.
Senere på året blev Christianias beboere tilbudt at købe området af staten, hvilket blev vedtaget at gøre på et fællesmøde den 20. juni 2011. Efterfølgende er der blandt andet blevet oprettet en fond og solgt såkaldte folkeaktier for at skaffe de 76,2 millioner kroner som staten kræver for området, købsaftalen betyder at det er områdets beboere der står for ejendoms- og brugsretten.




Fristaden Christiania (1971-), alternativt produktions- og reproduktionsfællesskab i midten af København.
Et alternativ som både højrefløjen, socialdemokratiet og det meste af den organiserede venstrefløj har elsket at hade lige siden dets oprettelse, men som alligevel fortsat står som et reelt eksisterende alternativ til det omgivende samfund og dets mange problemer.





Skæve Lars-Thorwald. Foto: Jens Nørgaard Larsen.


Christiania's historie er broget og lang med kampe, sejre og nederlag.
Mange af de mennesker der var med til at starte eksperimentet er der ikke mere.
Men drømmen om et liv i frihed, og ideen om en beboerstyret by lever stadig.
Folk fra fjern og nær føler sig stadig tiltrukket af Fristadens magiske blanding af anarkisme og kærlighed.



Det startede i 1971, hvor en gruppe Christianshavnere væltede plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, lige ved den Grå Hal. De ville have en legeplads til kvarterets børn, og lidt grønt at se på.
Samme år viste Charlottenborg Udstillingen "Noget for Noget", hvor alle slags hippier, flippere og makrobiotikere udstillede sig selv, solgte deres varer og viste deres kunst, teater, billeder og happenings.








I forbindelse med udstillingen blev den alternative avis "Hovedbladet" udgivet.
Den indeholdt bl.a. en artikel om om de forladte bygninger i Bådsmandsstræde Kaserne, og en masse ideer til anvendelse af området - ikke mindst som boliger for de utallige unge, som ikke kunne få noget sted at bo.
Men også slumstormerne og de alternative kræfter fra Det Ny Samfunds Thy-lejr i 1970 savnede et sted at realisere drømmene.






Gravid med Christiania

1971

Christiania's Fødsel

Artiklen resulterede i en massiv indvandring af folk fra nær og fjern. De ville skabe et andet liv baseret på fællesskab og frihed. Bådsmandsstræde Kaserne blev besat. Det var Christianias fødsel.

Politiet forsøgte adskillige gange at fjerne folk fra området, men måtte opgive, fordi området var for stort, og der var for mange mennesker.
I stedet blev det et politisk spørgsmål, der endte i Folketinget.
Christiania indgik en aftale om forbrug for el og vand med Forsvarsministeriet, og fik politisk stempel som "socialt eksperiment".
Der skulle udskrives en idékonkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og eksperimentet kunne fortsætte indtil resultatet af den forelå.

Solvognens Nato hær

1973

Allerede året efter, 1973, skiftede regeringen og dermed også den politiske stemning omkring Christiania. Nu skulle området ryddes.
NATO holdt topmøde i København det år. Teatergruppen Solvognen fra Christiania iscenesatte et totalteater med hundredvis af medvirkende.
"NATO-hæren" besatte Danmarks Radio og forskellige andre nøglepositioner, som om Danmark var besat af NATO-tropper.
I mange timer svævede nationen i uvished om det nu var rigtigt eller hvad.
"NATO-soldaterne" blev på ægte soldatermanér ekcerseret, og om aftenen var der underholdning for de gæve gutter med revyen Smæk for Skillingen. Christiania havde nu organiseret sig i mindre områder - 10 ialt - med lokalt selvstyre. Fællesmødet for alle beboere blev den højeste myndighed, og mens skraldeholdet arbejdede med affaldssortering, var smedjen i gang med at lave ovne af gamle olietønder. På Loppen var der regelmæssige musikarrangementer, med alt fra tyrkisk musik til amatør-rock og traditionel jazz.
En mangfoldighed, som gik hen og blev stedets kendemærke.



Teater og politiske aktioner kom til at præge Christiania's førte år.
I 1973 stillede 12 små lister fra Christiania op i valgforbundet Valborgs Favn til kommunevalget. Valborg vandt et mandat og det blev Kvindelisten der fik det.






Tine Schmedes tog sit barn med til Borgerrepræsentations-møderne, og da hun en dag gav sig til at amme barnet i fuld offentlighed, rejste et ramaskrig sig.
Ikke blot i borgerrepræsentationen, men også i alle landets medier.
Samme år arrangerede Christiania de Juleløses Jul.
Juleløses Jul er en tradition der fortsat eksisterer, og som hvert år bespiser ca. 600 mennesker juleaften.






Solvognens julemandshær indtog byen og delte gaver ud fra stormagasinernes hylder til stor glæde for børn og gamle.
Julemændene blev naturligvis anholdt fordi de ingen aftale havde med forretningerne om at give deres varer væk, men billedet af politiet, der slår en julemand, kom i alle landets aviser.







1975

Rydningstrusler og Regnbuehæren






I 1975 er Christiania endt som kastebold mellem Københavns Kommune og Staten, og Folketinget beslutter til sidst, at området skal ryddes senest 1. april 1976.
I mellemtiden har Christiania sat en masse i sving.
Fællesbad, børnehus, affaldssortering og genbrug.
Fællesbutikker og værksteder vokser op, og Solvognen opfører Elverhøj i Den Grå Hal.
Den forestilling er med til at skabe megen opmærksomhed om Fristaden, og Christiania mobiliserer til den kommende konfrontation med staten.
En Regnbuehær organiseres, hvor alle folk er indelt i farver efter deres funktion.
Rød - udfarende kraft, grøn - mad og forsyninger, blå - bevidsthedsskabende osv.
Alle mennesker i Danmark inviteres til at komme til Christiania, og ca. 10.000 strømmer til.
Tidens kendte rock-grupper indspiller en plade til støtte for Christiania.
Den bliver en enorm salgssucces.

Mange christianitter bor fortsat i de bygninger, Fristaden overtog i 1971, men andre har bygget nye særprægede huse eller bor i skurvogne.

Men den 1. april skete der intet.
Folketinget havde i sidste øjeblik udsat rydningen af
Christainia.


I stedet blev 1. april en kæmpe manifestation af, hvad det alternative Danmark formåede.
Nationalmuseet udgav en bog om det alternative bymiljø i Fristaden, og en række kendte byplanlÃægere og arkitekter taler begejstret om Christiania ideen.

1976

Retsag mod staten

Christiania anlægger nu sag imod staten for løftebrud.*)
Ifølge en aftale fra 1973 skulle der udskrives en idé-konkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og indtil da kunne christianitterne blive på området.
I 1976 er denne konkurrence endnu ikke udskrevet, og derfor mener christianitterne at beslutningen om at rydde området er et brud på løfterne.
Retsagen skal forhindre en rydning, men i 1977 taber Christiania sagen. Den bliver anket til højesteret.

*) 3.10.2008.: Østre Landsret lægger i dag lokaler til det første retsmøde i sagen om christianitternes ret til Fristaden, der er gammelt militært område. Retssagen handler om, hvorvidt christianitterne har uopsigelig brugsret til området. Tilbage i 1971 rykkede de første christianitter ulovligt ind på det 34 hektar store område, der siden blev Fristaden, som vi kender den i dag.
I 1982 fik christianitterne brugsret til området - en aftale, der er blevet fornyet hvert år. Men i 2004 blev denne ret frataget christianitterne.
Retssagen er anlagt mod Slots- og Ejendomsstyrelsen og advokat Knud Foldschack repræsenterer Christiania.
Der er afsat 12 retsdage til sagen, og der skal føres en række vidner, herunder tidligere ministre. Der ventes dom til januar, men bliver sagen anket, kan en endelig afgørelse blive udskudt 1-2 år.

Til foråret begynder de 723 individuelle retssager, som er anlagt mod Staten.

 

Kærlighed og Kaos på Charlottenborg

1977

I 1977 arrangeres Christiania-udstillingen "Kærlighed og Kaos" på Charlottenborg, og en gigantisk arbejdsfestival sættes i værk.
Der ryddes op repareres.
Christiania udsender sin egen støtteplade - "Vores Musik" - en præsentation af Fristadens mange poeter og musikere.

Thorkild Weiss Madsen. R.I.P.

1978


I 1978 tabes sagen også ved højesteret og Christiania mobiliserer igen.
En plan der skal skaffe hundredtusindvis af mennesker til forsvar af Christiania sættes i værk, og Christiania stiller atter op til kommunevalget.
Christianialisten får en repræsentant i Borgerrepræsentationen, Thorkild Weiss Madsen, der bliver kendt for sine brandtaler mod boligspekulation og bulldozer-sanering.

Folketinget vedtager nu, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, og at stedet skal "normaliseres", uden at det nærmere fremgår hvordan.

1979

Kampen mod junken

I de borgerlige medier blev Christiania beskyldt for at være hjemsted for narkotika og kriminalitet. Virkeligheden var, at christianitterne selv gjorde op med junken.

I København drev politiet klapjagt på junkier og hashhandlere.
Samtidig blev heroin for alvor introduceret i Danmark.
Det mærkes tydeligt i Christiania, hvor hashhandlen vokser og antallet af junkier stiger.
Christiania forsøger at samarbejde med politiet om at rense hashmarkedet for junk, men snydes af politiledelsen, der i stedet iværksætter en storstilet razzia mod hashpusherne.
Fristadens fællesskab tager nu sagen i egen hånd og iværksætter nedtrapning for junkier og aktioner mod junkpusherne.
Det kulminerer i 1979-80, hvor der gennemføres en blokade imod junken. Junkierne får tilbuddet om nedtrapning eller at flytte og pusherne smides ud korporligt.
Selv om det på mange måder var sorte år, så blomstrede andre sider af den sorte kultur. Rockmaskinen blev fra 1978 hjemsted for Københavns spirende punk-scene helt frem til 1981, hvor rocker-terror sætter en stopper for aktiviteterne.
Cabaretlivet blomstrer i Operaen, Rockmaskinen og MÃ¥nefiskeren, og i 1981 tager en Christiania-cabaret til Italien - inviteret af bystyret i Modena.

1982

I 1982 sætter regeringen konsulentfirmaet Møller & Grønborg til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området.
Mens christianitterne bygger op og bygger om, laver haver og får børn, barsler konsulentfirmaet med en rapport, der foreslår Christiania udviklet som en forsøgsby med udstrakt selvstyre.
Samme år får Danmark en konservativ-liberal regering, og en voldsom hetz mod Christiania startes i Sverige.
Fristaden anklages for at være Nordens narkocentrum og roden til alt ondt.
Christiania svarer igen med aktionen "Elsk Sverige", hvor christianitter med optog, cabaret og kunstudstillinger "indtager" Stockholm, Gøteborg og Malmø¸.
Det skaber forbløffende lidt røre i de svenske medier

.

Jesper Sølling th. med sin Pedersen cykel foran Christianias første cykelværksted

Opbygning af Fristadens arbejdspladser

Rent politisk går Christiania i de næste år i glemmebogen, men det giver til gengæld Christiania muligheder og ro til at skabe nye, kollektive arbejdspladser og i det hele taget arbejde med sine visioner.
Støtte arrangementer for indianerne ved Big Mountain i USA og Aassiviq-konferencen i Grønland holdes i Den Grå Hal som udtryk for Christiania's slægtskab med andre etniske grupper.
I det hele taget skabes i de år mange internationale kontakter med de alternative miljøer.

1987

I 1987 kommer regeringen med en "Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania". Den nedsætter en styringsgruppe, der skal formidle kontakten mellem Christiania og myndighederne.
Christiania's svar er en rapport, der godtgør, at Christiania er i stand til at varetage bygningsvedligeholdelsen og opretholde de fælles instituoner, under forudsætning af en vis form for skattefritagelse for virksomhederne.
De skal i stedet indbetale deres overskud til Christiania fælleskasse, der så fordeler de fælles midler.

Nils Skovtrold ryger den fede foran Woodstock

1989

Myndighederne presser imidlertid på for at lovliggøre ikke mindst værtshusdriften i Christiania og selv om Christiania's værtshuse forsøger at forhandle sig frem til en fælles bevilling, så ender det med at værtshusene bliver lukket af politiet ved en storstilet aktion i begyndelsen af 1989.

Månefiskeren

Herefter opnår nogle værtshuse først en brugsretsaftale på deres område og derefter en individuel værtshusbevilling fra myndighederne. Samme år vedtages "Lov om anvendelse af Christiania-området" af Folketinget.
Loven skal danne retsgrundlag for en "normalisering" af Christiania i tæt sammenhæng med den lokalplan for området som Miljøministeriet udarbejdede i 1989. Planen deler Christiania i to dele.
En "landlig" del, der ad åre skal renses for beboelse, og en "byagtig" del, som på reguleret vis kan eksperimentere videre uden egentlige tidsfrister. Sommeren 1989 lyder startskuddet for Strictly Underground's kulturvirksomhed med "Skatebeat 89", og i Den Grå Hal samles store dele af den nye danske hip-hop scene med musik, dans og grafitti.
Vote 4 Truckers, et Christiania rapband, udsender singlen "Christiania - Fingrene Væk" til støtte for Christiania.

1990

I forbindelse med lovens administration nedsætter forsvarsministeriet et Christiania-sekretariat, der i 1990 udsender skriftet "Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området". Christiania's beboere laver i alt ca. 90 indsigelser mod lokalplanen og vender sig stærkt imod den planlagte deling af Christiania og de mange bygningsfjernelser, som lokalplanen forudsætter.

Som svar på truslerne organiserer Christiania i 1990 en Kærlighedserklæring, hvor alle mennesker inviteres til ved selvsyn at opleve Fristadens hverdag og den livsform, som christianitterne kæmper for.
Nils Vest udsender filmen "Christiania du har mit hjerte", et personligt dokument om livet i Fristaden.

Børnehuset. En af de mange fælles "institutioner" Christiania selv har opbygget.

Dialog med myndighederne

Et blad til Danmark om Christiania's virkelighed ser dagens lys. Det er "Nitten", der skal vise et andet Christiania end det billede, som den borgerlige presse op gennem 80'erne har forsøgt at lancere - billedet af en bydel med vold og kriminalitet.
Christiania's billede er en økologisk orienteret by med lavøkonomi og udstrakt folkestyre.
Christiania-sekretariatet ønsker at indgå aftale med Christiania om anvendelsen og vedligeholdelsen af arealer og bygninger, og Fristaden nedsætter en kontaktgruppe, der skal være talerør over for myndighederne.
1991

Christiania fejrer i 1991 sin 20 års fødselsdag, mens de sidste brikker falder på plads omkring en rammeaftale mellem de offentlige myndigheder og Christiania.
Fællesmøder og Områdemøder bruger megen energi på lange og hidsige diskussioner, men aftalen rækker kun et år frem og skal genforhandles hvert år.
I sit svar på den første kvartalsrapport fra sekretariatet kræver forsvarsministeriet, at bygningsvedligeholdelsen fremmes.
Man har tilsyneladende ikke bemærket, at Christiania har etableret en teknisk forvaltning, der sætter fart i den byggetekniske istandsættelse.
Byggekontoret giver råd og vejledning og gennemfører en række større vedligeholdelsesopgaver.
Det mere end 100 år gamle vandsystem repareres, hvilket giver en drastisk reduktion i vandforbruget og regningen.




Christiania udsender sin "Grønne Plan" som et visionært alternativ til lokalplanen.
Fristadens plan viser en grøn by i tæt samspil med naturen.
Med genbrug af vand, kompost af køkkenaffald, vedvarende energi, husbåde i voldgraven og ungdomsboliger af tørv og jord.
 

1992




I 1992 stiger brugslejen til 800 kr., men Københavns Kommune vil kun betale 545 kr. for bistandsklienterne.
Efter lange forhandlinger med udgangspunkt i Christiania's budget - som dokumenterer finansieringen af Fristadens "offentlige" institutioner - og efter accept af et krav om forbrugsmålere på virksomhederne, accepterer kommunen brugslejen. De ved godt, at Fristadens bistandsklienter er byens billigste.




Kulturlivet blomstrer med russisk rock i Operaen, tekno i Ungdomsklubben, teater i Rockmaskinen og cabaret og teater i Bøssehuset. Tusinder besøger Strictly Underground's koncerter i Den Grå Hal, og der er fodboldturnering på Fredens Eng.
Nysgerrige turister fra hele verden studerer Christiania-cykler eller går på opdagelse på voldterrænet.
Udenfor plankeværket stiller Christiania's Pigegarde op som "Konservative Kvinder for Unionen" for at skræmme vælgerne til at stemme nej. Det lykkedes som bekendt - i første omgang . . .

Politiet indtager Christiania som øvelsesområde

I september 1992 indleder Københavns politi en kampagne, der skal rense Christiania for hash. Den særlige Christiania-patrulje består af 70 politifolk, der overvåger området døgnet rundt i en 18 måneder lang, voldelig kampagne. Hashsalget påvirkes ikke nævneværdigt, men politiet skaber flere gange livsfarlige situationer med knippelsuppe og tåregas, der udløser ballade og barrikader i Prinsessegade

1993

Især de civile betjentes ihærdighed rammer mange uskyldige med visitation af skolesøgende børn og tilfædige, intetanende turister - selv den lokale præst visiteres flere gange.
Derfor sætter Christiania i foråret 1993 alle kræfter ind på aktionsugen "Uge 12 mod vold". Gøgl, gadeteater, små grupper i mørkeblå kedeldragter med rygmærket IDIOTI i stedet for POLITI, video-dokumentation, retsgruppe, samarbejde med advokater og Amnesty International skal stoppe politivolden.

 
I hele 1993 foregår en udstrakt dialog mellem beboerne, christianshavnerne, jurister Amnesty, Folketingets Retsudvalg, medierne, styringsrådet - ja selv politiledelsen - men Christiania-patruljen fastholder sit jerngreb om Fristaden.


Samtidig føler Rigsarkivet behov for at registrere Christiania's historie og anmoder

om historisk materiale til et særligt Christiania-arkiv. Byggekontoret gennemfører en omfattnede bygningsregistrering.
Antropopip opfører "Dyr med tøj på" i Den Grå Hal.
Christiania's gadeteater får Christiania- og EU-støtte til fortsat EU-modstandskamp i hele landet.



Fri Hash Bevægelsen fejrer den 1. maj med en stor smoke-in i Fælledparken.
Loppen fejrer 20 års jubelæum som levende fornyer af musikscenen.



De årlige forhandlinger med Forsvarsministeriet afsluttes med en aftale om et kommunalt bidrag svarende til ejendomsskatten.
Fristaden bliver studieobjekt for AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.
Forskerne konkluderer, at myndighederne kan lære af Christiania, og at erfaringerne kan bruges mange steder i verden.
Ved årets afslutning kulminerer 1½ års politiaktion med razziaer og voldsomme anholdelser på det ellers så idylliske julemarked.



Efter et krisemøde mellem Fristadens beboere og justitsminister Erling Olsen sikres julefreden, idet Christiania-patruljen opløses.

Politiet anvender benlås ifbm. arrestationer. Det kritiseres af Amnesty International i 1993.

1994



På et møde i foråret 1994 med forsvarsministeren og justitsministeren er tonen barsk, og der trues med rydning af området, hvis ikke beboerne får styr på hashmarkedet. Christiania beklager, at Folketinget ikke har styr på den danske narkopolitik.


Amnesty International og Danske Sygeplejersker påviser massiv anvendelse af ulovlig politivold, og efter video-dokumentation og omfattende debat forbydes den såkaldte "benlås". Folketinget behandler den danske narkopolitik uden nogen form for nytænkning.
Det udløser i marts 1994 verdens første hashstrejke, da Pusherstreet nedlægger arbejdet i protest imod den forfejlede narkopolitik.
I fem dage sælges der ikke hash på Christiania, og der aktioneres med smoke-ins, underskriftsindsamlinger, støttedemonstrationer mod hårde stoffer på Vesterbro og kampagnen "plant et frø".
Verdenspressen og justitsministeren besøger Christiania for at studere fænomenet.
Efter denne demonstration opgiver politiet i en lang periode at patruljere på Christiania.
 



Selvforvaltningen blomstrer

På FN's Sociale Topmøde deltager Christiania i NGO-konferencen på Holmen, mens aktivister fra hele verden besøger, studerer og bor på Fristaden.

 
1995




I 1995 er børnetallet vokset så meget, at forældre og aktivister påbegynder byggeriet af den fjerde børneinstitution i området.
Det økologiske børnehus med solfanger og multlokum er det første offentlige nybyggeri til et offentligt formål på Christiania.
Fælleskassens økonomi forhindrer dog ibrugtagning før sommeren 1996.

Der bruges mange kræfter på "betal din husleje" -kampagner, drøftelser af rammeaftalen og forholdet til styringsrådet og myndighederne. Styringsrådet introducerer et "samtaleforum" mellem politi og christianitter, men da man kun kan tale med politiets ledelse og ikke de menige betjente, afviser Christiania tanken. Derefter føler styringsrådet, at det har gjort hvad det kunne, og det opløser sig selv i slutningen af 1995.
Ved nytår 1995 udtaler forsvarsministeriet, at christianitterne kan betragtes som "mønsterborgere".

 mht. betaling for offentlige ydelser.



Kulturen lever stærkt med de nye Christiania-bands URD og Babajay, der begge udgiver CD'er.
I Den Grå Hal, i Drageklubben, i Operaen, udendørs på Dyssen og på Fredens Eng samler techno- og jungleraves tusinder af unge fra hele Europa.
Samtidig laver Strictly Underground koncerter med tidens hotteste bands som Alanis Morissette, Blur, Bob Dylan og Rage Against The Machine.
Fristaden bliver en virtuel landsby og manifesterer sig på nettet med www.christiania.org
Christianias hjemmeside bliver med bistand af fristadens dygtigste nørder et samlingssted på informationsmotorvejen for mange private og fælles hjemmesider, der repræsenterer Fristadens mangfoldighed på det digitale område.
Frem til i dag har langt over en million brugere besøgt siden.
Den elektroniske revolution gør også, at Christiania hurtigt etablerer et lokalt netværk med mere end 300 brugere.

1996

Græsrodskulturen vokser

I 1996 laver Forsvarsministeriet og Christiania en aftale om en udviklingsplan som et kompromis mellem lokalplanen fra 1989 og Christianias Grønne Plan.
Samtidigt fejrer Christiania 25 års jubilæum med et brag af en fest med gøgl, teater, udstillinger, koncerter, støttepladen "25 Years Birthday", billedguiden Christiania i 25 år og meget mere. Jubilæumsfesten i Den Grå Hal er et historisk marathonshow med taler af gamle frontkæmpere, kunstnere samt andre støtter både ude- og indefra.
Christianias første børn, et historisk teaterstykke, "Åndernes Sus", malende kunstnere, landets længste lagkage og meget mere.
Christianias Kulturforening bliver en kulturel brobygger mellem Fristaden og den store verden ved at tage tidens tunge emner som vold og pacifisme, hash og økonomi op til debat og behandle dem i en kunstnerisk og utraditionel form.

1997




I 1997 introducerer Christiania sin egen lokale valuta en Løn med en værdi af 50 danske kroner. Christianiamønten kan benyttes ved enhver handel i områdets butikker, virksomheder, barer, kultursteder og ved betaling til lokale institutioner.

Christianias Kulturforening gennemfører den første store hashhøring, som bliver den mest omfattende drøftelse af hash- og hampeproblematikken i Danmarkshistorien.
Indtil 2001 afholdes fire eksperthøringer i henholdsvis Den Grå Hal, i Folketingets Landstingssal og på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor høringen er konkluderende: Politimænd, professorer, landmænd, forfattere, læger, dommere, kunstnere og andet godtfolk støtter ubetinget en legalisering af cannabis.
 





1998





I 1998 åbner Christianias Pigegarde den nyrenoverede Dyssebro.
Christianias venner, Naverne, har forbedret den gamle militærbro og bygget to halvcirkler med bænke på midten.


Rampen på Prærien bliver Københavns første overdækkede mødested for både lokale og internationale skatere. Scenen er bygget og drevet af de unge selv med støtte fra ALIS, et Christianiafirma, der er begyndt at producere og sælge tøj og skateboards af høj kvalitet.

 2000




I 2000 bliver Loppen anerkendt og støttet som regionalt spillested af Kulturministeriet.
CSC, Christiania Sports Club får sit eget klubhus i bunden af Stjerneskibet.




Christianias største kultursted, Den Grå Hal, bliver opdateret med 33 nye publikumstoiletter. Løsningen er miljørigtig, hvor urin separes og genbruges, mens et handicaptoilet fungerer som et multtoilet.
Samme år optræder Bob Dylan to dage i træk for et begejstret publikum til totalt udsolgte koncerter.
Årets udgave af Danmarks mest hysteriske skønhedskonkurrence "Frøken Verden", bliver afholdt i Den Grå Hal.
Dragfesten er en hyldest til alt det gale fra den del af bøssemiljøet, som absolut ikke vil normaliseres.
 

2001

Borgerlig regering kræver Christiania nedlagt

I 2001 får Danmark en borgerlig regering. Venstre og Konservative har med støtte fra det ultranationalistiske Dansk Folkeparti solidt flertal.
Den borgerlige alliance erklærer Christiania krig, og for første gang i Fristadens levetid er der et fjendtligt borgerligt flertal i Folketinget.
Målet er en normalisering gennem bygning af 300 nye boliger og individuelle aftaler om eje og leje af boligerne altså kort sagt en dødsdom over Christianias fællesskab, der bygger på en kollektiv brugsret.

Christiania fylder 30 år med fest i Den Grå Hal, hvor Solvognen genopstår med musik og sange fra musicalen Elverhøj.
Tusindvis af venner i alle aldre og fra hele verden strømmer til festen, der varer i over en uge.
Selv om alle kultursteder holder åbent, er det svært at huse de mange fødselsdagsgæster. Samtidig møder verdenspressen talstærkt op for at dække begivenheden i den lille metropol. Christianias Pigegardes utrættelige og uimodståelige indsats gennem ti år hyldes i en jubilæumsbog.
Samme år ærer Pigegarden den særlige danske garderkultur med et historisk Tattoo på Kastellet. I takt med at turiststrømmen til Christiania vokser og Holmen udbygges, bliver trafikken i området tungere. Trafikgruppen går derfor i gang med at etablere parkeringspladser rundt omkring Christiania.
I perioden frem til 2004 anlægges mere end 100 parkeringspladser.
Samtidig etableres et grønt haveanlæg formet som en slange til glæde for yngre og ældre naboer i Voldboligerne der ligger overfor Fredens Ark i bunden af Bådsmandsstræde.

2002

Som Christianias spirituelle bidrag til det danske EU-formandskab i 2002 afholdes der Internationalt Bundmøde på Fredens Eng i fire dage med oplæg fra verdens naturfolk, forfattere, kunstnere og hjemløse fra nær og fjern.
Christianias Jazzklub åbner i Operaen og bliver hurtigt et kultspillested for såvel kunstnere som jazz entusiaster.
Allerede året efter deltager Jazzklubben i Copenhagen Jazzfestival, hvor mange store og små stjerner mødes til jamsessions i Jazzklubbens hyggelige lokaler.

2003

I 2003 indtager Half Machine Den Grå Hal.
Fem dage med koncerter, videokunst, dans og interaktive eksperimenter inspireret af sammensmeltningen af menneske og maskine. Den internationale gruppe af unge kunstnere gentager nedsmeltningen året efter.

Mens embedsmÃæd og politikere rasler flittigt med lukningstrusler tildeler Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse sit diplom for 2003 til Christiania for bydelens lange og utrættelige bestræbelse for at skabe og udvikle alternative botilbud.
Samme år modtager Christianias Kulturforening Græsrodsfondens jubilæumspris.

Lukningstrusler og mobilisering

Flere bøger om Christiania kommer på gaden, skrevet af christianitter, tidligere beboere og journalister.
En ny turistguide på engelsk åbner døren for udlændinge.
Jacob Ludvigsen udgiver sin tykke historiebog, der samler fortællingen om Christiania.
Beboerrådgivningen Herfra og Videre fylder 25 år og udgiver et jubilæumsskrift med erfaringerne fra det sociale græsrodsarbejde.

30 år efter Folketingets beslutning udskriver regeringens Christianiaudvalg en idékonkurrence om områdets fremtidige brug. Målet er at stoppe det sociale eksperiment så området kan bebygges og normaliseres.
Samtidig fremhæver embedsmændene, at beboerne på Christiania generelt er fattigere, dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen.
Som et offensivt svar på regeringens hetz, udgiver en kreds af aktivister en status på selvforvaltningen gennem ti år.
Rapporten "Christiania på arbejde: Fra vision til virkelighed" dokumenterer, at selvforvaltningen fungerer og har skabt en velfungerende by med masser af fremtidsmuligheder.

Graffitimalere fra hele Europa samles til "Meeting Of Styles", der bliver afholdt i Den Grå Hal.
Mens borgerlige politikere skælder ud, udveksler de unge kunstnere erfaringer, og gæsterne får mulighed for at se og nyde den nye graffitikunst på plankeværket rundt om Christiania.

Fødselsdagen i 2003 fejres ved at genåbne den gamle hovedindgang.
Ved Carl Madsens Plads åbner en stor miljøstation, hvor både christianshavnere og christianitter kan aflevere affald.
En ny café åbner i Loppebygningen med kunsthåndværk og information i venlige hash- og alkoholfri omgivelser.

Nils Vest udgiver filmen "Lov og orden på Christiania" som en direkte fortsættelse af hans film "Lov og orden på Christiania" fra 1974. Temaet er igen myndighedernes lukningstrusler og Christianias indre mobilisering.
I takt med at politiet intensiverer deres kampagne, vælger Pusherstreet at strejke mod regeringens forfejlede hashpolitik og der lægges store camouflagenet over alle boderne for at gøre hashhandlen mindre synlig.
Det var nemlig politikernes krav!
For at bevare rygekulturen for eftertiden forærer pusherne en dekoreret pusherbod til Nationalmuseet.

Ifølge Gallup synes 68 procent af danskerne at det er en god idé at betragte hashboden som en kulturarv.
Og tre ud af fire københavnere ønsker at bevare fristaden.

Sommeren 2003 er der folkefest med stort musik- og underholdningsarrangement på Fredens Eng, hvor en række kunstnere og enkelte politikere møder op for at vise deres kærlighed til fristaden og de værdier den repræsenterer.
Samtidig slår Christiania dørene op for den første Åbent Hus Dag, hvor institutioner, private hjem og virksomheder tager imod besøg.
Op mod 100.000 danskere besøger fristaden. Kort efter gentages succesen med endnu en Åbent Hus Dag.
Sidst på sommeren arrangerer Christiania i samarbejde med venner fra hele landet et "Folkeoptog for Retten til Forskellighed". Deltagere ankommer i særtog og busser, og folkeoptoget nedlægger en krans ved Frihedsstøtten, og foran Christiansborg optræder en lang række kunstnere med Kim Larsen og Savage Rose i spidsen sammen med enkelte modige politikere i solidaritet med fristaden.
Efterfølgende er der "kulturorgie" med gratis musikalsk og kunstnerisk optræden på 22 scener rundt om i Fristaden.
Nina Hagen optræder i Den Grå Hal og Steppeulvene genforenes og spiller på en pontonscene i søen.
Omkring 70.000 mennesker besøger Christiania denne dag.
Regeringens idékonkurrence løber fuldstændig ud i sandet. Ingen anerkendte arkitekter, idémænd eller entreprenører deltager.
Kun 17 mere eller mindre tvivlsomme forslag er indsendt, hvoraf kun otte opfylder de formelle konkurrencebetingelser og de bliver alle rakket ned af dommerkomiteen, der ikke desto mindre må uddele 850.000 kroner i trøstepræmier.

2004

I et nødvendigt valg mellem forretning eller Christianias overlevelse vælger pusherne at fjerne hashboderne i starten af 2004.
Men det forhindrer ikke politiet i at gennemføre en massearrestation og massiv patruljering, så Christiania igen optræder som besat område. Politiet tilbageholder en række beboere og varetægtsfængsler dem i rekordlang tid.
Som en fast tradition må Amnesty Internationals Årsrapport igen kritisere dansk politis omfattende brug af varetægtsfængsling.
Men for første gang i Christianias historie er den åbenlyse hashhandel væk.

Mod fremtidens mål

Kampagnen for at forsvare Christiania intensiveres med støtte fra mange udefra.
"Bevar Christiania" -trøjer bliver et landsdækkende modefænomen.
En gruppe unge fra blandt andet Globale Rødder danner en slagkraftig græsrodsorganisation, der forsvarer Christiania udadtil.

Christiania rykker ud i byen og opretter en midlertidig ambassade på Christianshavn i Institut for Samtidskunst.
De diplomatiske aktiviteter består af en stor udstilling og en velbesøgt foredragsrække.
En smuk og rigt illustreret billedbog om Christianias boliger udgives.
Flere støtte-CD'er udkommer med både populære, folkelige og ukendte kunstnere.

Christiania får advokatbistand til forhandlingerne om en fondsmodel, der kan sikre fristadens autonomi, kollektive brugsret og udviklingsmuligheder.
Den nye forhandlingsmodstander er et embedsmandsudvalg fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, idet Christiania fra den ene dag til den anden overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet.
Københavns Kommune spiller med ved at ansætte en tidligere beboer som særlig Christiania-konsulent.
Christiania stiller nu den hidtil stærkeste forhandlingsgruppe op.
Advokaterne og otte christianitter bakkes op af en baggrundsgruppe med mere end 30 aktivister, der repræsenterer alle dele af fristadens fællesskab.

En omfattende indsamling fastslår med flere hundredtusinde underskrifter, at Christiania skal bestå som et socialt eksperiment og bevare sin selvforvaltning og de kulturelle værdier.
De tanker bakkes også op af Akademirådet for de Skønne Kunstner, der finder at byeksperimentet skal have lov til at leve og vise sin fremtidige styrke eller svaghed.
Samme indsigelser kommer fra Christianias Naboer og Christianshavns Lokalråd, der vender sig mod en "normalisering".
På trods af den åbenlyse modstand fra regering og politi fejrer Christiania sin 33 års fødselsdag ved at åbne en ny Ungdomsklub i flotte lyse lokaler øverst i Loppebygningen. Ungdomsklubben bliver den femte institution til børn og unge og den supplerer naturligt Fristadens forskellige tilbud til nye generationer af christianitter.
På Fredens Eng bliver der afholdt International Fredsfestival, hvor indianere, tibetanere, afrikanere og forskellige nationaliteter mødes for at sende gode energier til andre konfliktfyldte områder på Moder Jord.
Kreative idémænd udgiver på fødselsdagen "Christianias arkitektur", som et stort og visionært idéoplæg til en stribe nye boliger både på Christiania og som husbyer i de omkringliggende kanaler.

	Litteratur Utallige bøger gennem årene!
	Guiden - en guide til Christiania 2004 Internettet: www.christiania.org www.christianiaarkiv.dk www.balther.dk Jørn Balther har siden 2004 dokumenteret politiets vold pÃ¥ Christiania. I 2007 havde hans film, Kulturkrigen, om politiets gestapo metoder premiere. Forsvar Fristaden Christiania. En emneliste fra www.tidsskriftcentret.dk
		1969 - 70: Plankeværket til den gamle kaserne væltes af en gruppe christianshavnere.
		1971 Kasernens omrÃ¥de erklæres for fristaden Christiania.
		Aftale med Forsvarsministeriet - der betales nu for vand og el. 1972 Området får politisk stempel som socialt eksperiment. En idékonkurrence om det fremtidige eksperiment sættes i gang.
		1973 Regeringsmagten skifter. Christiania skal nu ryddes.
		1974 Staden inddeles i 14 områder, der stadig eksisterer - fx. Mælkevejen, Nordområdet, Syddyssen. Solvognens Julemandshær uddeler gaver, taget fra hylderne i bl.a. Magasin.
		1975 Folketinget beslutter, at området skal ryddes senest 1. april '76. Tidens kendte rockgrupper indspiller en plade til støtte for staden. Nationalmuseet udgiver en bog om Fristaden.
		1976 Staden anlægger sag mod staten for løftebrud.
		1977 Sagen tabes og der ankes til Højesteret.
		1978 Sagen tabes endnu engang. Folketinget beslutter, at der skal udarbejdes en lokalplan - området skal normaliseres.
		1979 - 1980 Junkierne på Christiania skal nedtrappe eller flytte. Pusherne med hårde stoffer smides ud.
		1981 Konsulentfirmaet Møller og Grønborg (kaldet Møbler og Grønkål) ansættes til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området.
		1982 Christianitterne indtager Stockholm, Gøteborg og Malmø som reaktion på en generel hetz mod Christiania.
		1986 Christiania udgiver rapporten "Voila" en godtgørelse om, at Christiania er i stand til at vedligeholde og opretholde fælles institutioner.
		1987 Regeringen kommer med en handlingsplan for lovliggørelse af Christiania. Der nedsættes en styringsgruppe til at formidle kontakten mellem Christiania og staten.
		1989 Myndighederne presser på for at lovliggøre staden. Værtshusene på Christiania bliver lukket ved en politiauktion. Den Grå Hal samler store dele af den nye danske hip hop scene.
		1990 Forsvarsministeriet udsender skriftet Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området. Christianias beboere vender sig imod delingen af området og boligerne der ønskes fjernet.
		1992 Københavns Politi indleder en kampagne, der skal rense staden for hash. Der etableres en særlig Christiania-patrulje, der overvåger området.
		1993 Kampagnen "Uge 12 mod voldâ" stiftes. Denne skal skabe opmærksomhed på politibrutalitet på Christiania. Rigsarkivet stifter et særligt Christiania-arkiv og registrerer Christianias historie. Christiania-patruljen ophæves.
		1994 Pusherstreet nedlægger arbejdet i protest mod den forfejlede narkopolitik. Justitsministeren og verdenspressen besøger fristaden. Politiet opgiver at patruljere på Christiania for en længere periode.
		1994 - 1998 Christiania fejrer 25 års jubilæum med en stor fest - koncerter, udstillinger og støttepladen "25 Years Birthday". Der gennemføres den første hashhøring - den mest omfattende drøftelse af hash- og hampeproblematikken i Danmarkshistorien. Skatermiljøet dannes.
		2001 Normalisering af Christiania er endnu engang på tale. Der arbejdes på at opføre nye boliger med individuelle aftaler om eje/leje af boligerne - en dødsdom over fristadens fællesskab, der bygger på en kollektiv brugsret.
		2002 Regeringen kræver, at Christiania neddæmper hashmarkedet.
		2003 Fem dage med koncerter, dans mm. Christiania tildeles et diplom for bydelens bestræbelser for at skabe og udvikle et alternativt botilbud.
		2004 Ny Christiania-lov vedtages. Hashboderne fjernes og 56 personer med tilknytning til hashmarkedet anholdes. Kampagnen "Bevar Christiania" startes og trøjer med samme ordlyd bliver et landsdækkende fænomen.
		2004 - 2008 Christiania får advokatbistand der skal være med til at sikre fristadens selvstyre. Fristaden stiller nu med den hidtil stærkeste forhandlingsgruppe, der er repræsenteret af alle dele af fristadens fællesskab.
		2009 Christiania taber søgsmÃ¥l om at have vundet hævd på området (brugsret og ejendomsret), da Østre landsret ikke mener dette er tilfældet.
		2011 Højesteret stadfæster dommen fra 2009. Fristadens beboere får tilbudt at købe området af staten, folkeaktierne bliver sat til salg. 40 års jubilæum.
	I dag tog min danske sprogprofessor os med ud og se Fristaden Christiania her i København. For dem af jer der ikke kender Christiania, er her en kort beskrivelse. I det syttende århundrede, etablerede Kongeriget Danmark en række militære voldanlæg og forsvar i byen Christianshavn, på tværs af Københavns havn. De blev igen befæstet og anvendt af det danske militær i flere århundreder. I det 19. århundrede, blev kasernen en vigtig producent af kanonkugler og krudt for den danske flåde, men efter Anden Verdenskrig, var disse forsyninger væsentligt forældet, og den militære base blev opgivet i 1971. I det år, brød en gruppe af unge og andre personer ind i kasernen og besatte den som besættere. I de følgende år, begyndte medlemmer af mange "ukonventionelle" grupper at flytte til området, herunder hippier, kollektivister og anarkister. Formålet med Christiania er at skabe et selvstyrende samfund, hvor hver enkelt selv har ansvar for velfærden for hele samfundet. Vores samfunds mål er at være Ãøonomisk selvbærende, og som sådan er vores ambition at være standhaftige i vores overbevisning om, at den psykiske og fysiske elendighed kan afværges. Fristaden blev hovedsageligt givet semi- autonomi af den danske regering, og indtil for nylig, har det været et temmelig fredeligt samfund i København. Men det er ikke uden problemer. Selvom Chrisianias fælleslov siger at hårde stoffer er forbudt, har der været problemer med heroin, narkomaner og forhandlere indenfor plankeværket. Desuden er stedet hele tiden i konflikt med den danske regering, især siden 2001, hvor en centrum-højre regering kom til magten. Mange danske højre-politikere vil gerne se fællesskabet ødelagt, mens mange venstreorienterede politikere lægger vægt på det faktum, at det giver en alternativ måde at leve for dem, der ønsker at leve på den måde. Det danske politi har for nylig forsøgt at slå hårdt ned på hashsalget på Christiania (som er lovligt i henhold til Christianias fælles lov). Dette har medført en bandekrig mellem danske Hells Angels, og andengenerations-indvandrerbander i Danmark, der har bragt volden til Christiania, såvel som andre bydele i Danmark. Rockere opholder sig på Christiania, men de blev smidt ud af beboerne, efter at liget af en myrdet immigrant blev bragt tilbage til samfundet, og forsøgt skjult der. Mange blev arresteret af politiet, og resten blev tvunget til at forlade stedet fordi de overtrådte loven mod vold. Christiania, som jeg så det i dag, er faktisk et meget interessant sted. Vi fik en guidet tur af en af talsmændene, og var i stand til at se noget af hvad livet giver fællesskabet. Hun forklarede, hvordan beboerne på Christiania er skattebetalende borgere i det danske rige, der valgte at bo i en kommune der opererer på en anden måde end de øvrige kommuner i Danmark. Christiania er opdelt i en række mindre samfund, der hver især selv er omfattet af et demokratisk råd, hvor alle deltager. Beboere har også mulighed for at opbygge deres eget hjem af genbrugsmaterialer, som de kan købe i en butik i Christiania. De skal stadig betale husleje for det selv, ligesom alle andre. Beboerne kan købe deres dagligvarer og andre fødevarer i butikker i Christiania, som også har flere restauranter, barer, caféer, kunstbutikker, og endda en, der sælger restaurerede træfyrede ovne. Samlet er der omkring 700 voksne beboere i Christiania, hvoraf halvdelen arbejder i København. Der er også omkring 250 børn, der går i de offentlige skoler i København, med efter skole pleje i Christiania. Mange beboere arbejder i Christiania, og der betales 1 Løn per time. Løn er en valuta præget af fællesskabet i Christiania, og den er 50 danske kroner værd. En løn på 1 løn/50 kroner per time er lig med omkring ti amerikanske dollars. Overraskende er det at det er under Danmarks laveste markedsløn, hvilket er omkring 110 kroner (22 dollars) per time. Men da de ikke behøver at betale store skatter til deres lokale kommune, er denne løn tilstrækkelig. Der er en masse meget pæne hjem i Christiania, mange af dem bygget op fra bunden af beboerne med genbrugsmaterialer ... Alt i alt var det et meget interessant felt-tur. Jeg lærte en masse om Christiania, samt om Danmark i almindelighed. Jeg håber at alle får en chance for at besøge Christiania en dag, især før regeringen får mulighed for at rive det ned. Skrevet af Kyle Kissick Jeg har kendt dig længe og nydt din have Jeg har elsket dine mennesker og fyldt min mave Jeg har nydt din mangfoldige musik og kunst Jeg har kæmpet for din sag og gunst De prøvede at få dig til at lukke Man hørte mange hjerter sukke Men vi ved at ukrudt ej let forgår Tillykke Christiania med de 41 år.   Helle von Cedvig 2012 Fra 1836 til 1971 hed stedet BÅDSMANDSSTRÃÆDE eller PRINSESSEGADE KASERNE på Christianshavn.
	1885 Københavns befæstning 1100 -1600   Københavns sø¸- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng specielt kombinationen af sø¸- og landbefæstning er helt unik. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord i dag fremstår nyrenoveret, og hvor befæstningen omkring den indre by kun lader sig genkende i parkanlæggenes sø¸er, og den halvcirkelformede så¸befæstning, hvor volden, alle bastioner, redaner og grave stadig kan opleves. Søbefæstningen Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet er et af landets mest monumentale fortidsminder, et storslået stykke arkitektur, som trods sin udstrækning og beliggenhed i hovedstadsområdet og på trods af den stigende bebyggelse gennem de senere år fremstår bemærkelsesværdigt intakt. Op igennem 1600-tallet blev Københavns befæstning moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte byen, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp det første forslag. Dette blev ikke til noget, men allerede i december samme år havde Johan Semp tegnet en anden plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere. Nyværk Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt. Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania. Bastionerne Ulriks Bastion Områdets syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie. Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania. Sofie Hedevigs Bastion Sofie Hedevigs Bastion er opkaldt efter Sofie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V. På bastionen har været opført først en krudtmølle (1687-1750), senere en oliemølle og i 1860erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil. Fra 1971 har bastionen været en del af Christiania. Vilhelms Bastion Vilhelms Bastion er opkaldt efter Vilhelm (1687-1705), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1688 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. I's tegninger. Bygningen er i dag indrettet til beboelse. Bastionen har siden 1971 været en del af Christiania. Carls Bastion Carls Bastion er opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1690 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III's tegninger. Bygningen, der i dag er fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget har siden 1971 været en del af Christiania . Frederiks Bastion   Frederiks Bastion er opkaldt efter Frederik IV (1671-1730), søn af Christian V. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen, der er i dag fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget er en del af Christiania.   Charlotte Amalies Bastion Charlotte Amalies Bastion er opkaldt efter Charlotte Amalie, Christian V's dronning. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen er i dag fredet. Bastionen ligger uden for Christiania.   Christiani Quinti Bastion Christiani Quinti Bastion er opkaldt efter Christian V (1646-1699). Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Bastionen ligger uden for Christiania.